Julie Breinegaard
Udbyder: Terapi, supervision, oplæg og undervisning
Sprog: Dansk, svensk og engelsk
E-mail: juliebreinegaard@protonmail.com
Hjemmeside: www.juliebreinegaard.dk
Priser:
- Individuel terapi (60 min.): 950 kr.
- Online individuel terapi (60 min.): 950 kr.
For priser på undervisning o.lign., kontakt mig på e-mail.
F. 1971. Hvid, queer. Pronominer: hun/hende. Psykoterapeut, MPF og antropolog.
Jeg har arbejdet med køns- og seksuel diversitet i mange år, bl.a. i rådgivningstilbud for LGBTQIA+ personer.
Jeg tilbyder terapi med en eksistentiel, oplevelsesorienteret og narrativ tilgang.
At terapien er oplevelsesorienteret betyder, at vi tager udgangspunkt i din situation her og nu - det nuværende og konkrete, som optager dig. Med vægt på, at du her kan opleve og udtrykke dine følelser og reaktioner. At terapien bygger på et eksistentielt grundlag betyder, at det er en proces, hvor vi sammen undersøger, hvad der gør eller kan gøre tilværelsen meningsfuld for dig som menneske. Her er vægt på, at du kan finde dit eget ståsted i forhold til livets dilemmaer og grundvilkår, som angst, ensomhed og meningsløshed, og blive klogere på, hvordan de er forbundet med dine følelser, erfaringer og handlemønstre.
Den narrative tilgang bygger på en forståelse af, at vi bliver til som mennesker gennem vores egne og andres fortællinger om os selv og vores liv. Derfor synes jeg, den er særligt god til at udfordre de dominerende fortællinger - eller normer - i samfundet, i en kultur eller en social sammenhæng og se kritisk på, hvordan de påvirker os og f.eks. hindrer os i at leve det liv, vi ønsker os. Det kan hjælpe os til at komme tættere på vores egne værdier og hvordan vi vil leve i overensstemmelse med dem - og styrke mulige andre fortællinger, der er mere rigtige for os.